Sevilla er en overset perle når man taler om storbyferie i Europa. Her er alt man kan ønske sig – smukke bygninger, masser af historie og ikke mindst et overflødighedshorn af gode restauranter.
Vi skal bo på det lille boutique hotel, Green Suites. Hotellet er beliggende umiddelbart udenfor porten til Real Club Sevilla og der er ca. 300 meter at gå ned til klubhuset. Green Suites byder på store flotte værelser samt en fremragende restaurant, der er beliggende umiddelbart udenfor hotellet.
Golfmæssigt findes der et par fantastiske baner inde i byen. Vi kommer at have base på topbanen, Real Club Sevilla som seks gange har lagt fairways til European Tour (med Søren Kjeldsen som vinder i 2009) og World Cup blev spillet her i 2004. Banen er altid i fremragende stand og træningsfaciliteterne er i top. En dag tager vi til den nærliggende bane, Real Club Pineda, hvor vi også vil opleve en bane i flot stand. På Pineda anbefales det at slå lige fra tee da fairways omgives af store træer. En misset fairway vil oftest betyde et tabt slag. Det er for øvrigt meget få forundt at få starttid på Real Club Pineda, da det er en meget privat bane – så også her venter der os en stor oplevelse.
Turens indhold og pris er lige på trapperne. Er du interesseret kan du allerede nu pre-booke din plads på info@horsensgolfakademi.dk